Tilmeld nyhedsbrev
Få nyheder om ACT og Mindfulness
Hvis du tilmelder dig vores nyhedsbrev, får du nyheder om kurser i ACT og Mindfulness.
Om metoderne vi arbejder med
Om metoderne
Acceptance and Commitment Therapy (ACT)
Acceptance and Commitment Therapy (ACT) er en del af tredje generations kognitiv terapi. Metoden er videnskabeligt dokumenteret som værende effektiv over for en lang række problemstillinger. Herunder finder du en kort introduktion til metoden. Ønsker du mere information om den videnskabelige dokumentation for metoden eller teorien bagved, henviser vi til vores metodesektion for behandlere.
Hvad indeholder behandling med ACT?
ACT er en terapiform, som har fokus på vores tanker, følelser, opmærksomhed, værdier, identitet og især vores adfærd. Derudover er relationen mellem dig og behandleren helt central.
I ACT lærer vi effektive teknikker til bl.a. at:
- Stoppe kampen med os selv
- Nye strategier til at håndtere udfordrende tanker og følelser
- Finde ind til det, som giver vores tilværelse mening
- Være tilstede i nuet, så vi kan værdsætte vores tilværelse og være effektive
- Finde ind til, hvem vi virkelig er
- Lære at gøre det som er vigtigt for os
Relationen i fokus
I lighed med mange andre terapiformer er relationen mellem dig og behandleren helt central for terapien. Den bygger på fælles forståelse, respekt og ærlighed. Hvis dette ikke er tilfældet bliver sessionerne meningsløse. Psykologen forventes at være ekspert i forhold til sine faglige kompetencer, men det antages, at du er eksperten i dit liv, din specifikke situation og dine ønsker. Formålet er derfor ikke, at psykologen skal belære dig, men at I sammen finder ud af, hvad der giver mening for dig.
Stoppe kampen med os selv - nye strategier over for svære tanker og følelser
Mange er udfordrede af tilbagevende negative tanker, bekymringer, selvbebrejdelser o.l. Ofte har folk forsøgt at gøre mange forskellige ting for at slippe af med disse tanker, som fx at tænke på noget andet, se tv, drikke, gå i terapi eller tænke anderledes. Desværre lykkes det kun i kort tid. Uanset hvad de gør, bliver disse tanker ved med at komme tilbage. I ACT holder vi op med at bekæmpe tankerne, men lærer i stedet at forholde os anderledes til dem, så de ikke længere fylder så meget. Dermed behøver vi ikke at blive styret af dem, og så vi ikke behøver slås med dem.
Ligeledes oplever mange tilbagevende udfordrende følelser som angst, frygt, tristhed, utilstrækkelighed, mindreværd mm. Når folk kommer i terapi har de ofte kæmpet virkelig hårdt for at slippe af med disse følelser, men igen hjælper det kun kortvarigt før følelserne kommer tilbage. I ACT lærer vi at håndtere følelserne anderledes. Vi tillader os selv at mærke dem, og give dem plads til at være der. Derved undgår vi, at de tager til i styrke og vi undgår, at de styrer os.
Finde ind til det, som betyder mest for os og handle på det
I ACT arbejder vi på at afklare, hvad der betyder allermest for os at kunne gøre i tilværelsen. Vi kalder den adfærd for vores værdier. Ofte har mange af os mistet fornemmelsen af, hvad der er allervigtigst for os. Enten har vi for travlt, eller også er vi optagede af at regulere eller ændre på følelser, vi ikke ønsker. I ACT finder tilbage til at gøre det, der gør livet meningsfuldt og giver slip på kampen med at ændre følelser, vi ikke kan ændre på.
Hvorfor vælge ACT?
Med mange forskellige terapiformer og tilbud kan det være udfordrende at finde ud af, hvad du der vil være det rigtige for dig. Følgende er nogle af fordelene ved behandling med udgangspunkt i ACT.
Teknikker, som kan hjælpe på mange områder
ACT tilbyder en række forskellige metoder, der kan anvendes på tværs af forskellige problemstillinger og udfordringer. Du vil derfor lære metode, som også kan hjælpe dig med fremtidige udfordringer, i forbindelse med arbejde, fritid, familie mm. Da metoderne går på tværs af forskellige problemstillinger, bliver du samtidig ikke behandlet, som en specifik diagnose, men som et helt menneske.
Fokus er nu - ikke din barndom
Fokus er på metoden, og den proces der kan hjælpe dig i din nuværende situation og ikke på, hvad der skete i din barndom. Vi kan sagtens tale om fortiden, når det er relevant for at forstå din nuværende situation, men fokus er på, at behandlingen skal hjælpe dig, der hvor du er nu.
Ikke kun problemstillinger, også værdier
I ACT er der ikke kun fokus på dine problemer, men også på at finde ud af, hvad dit liv skal handle om. Hvem du ønsker at være, og hvad du kan gøre, som bringer mening til dit liv. Det handler derfor ikke kun om at løse problemer, men også om, hvilket liv du gerne vil leve.
Ikke kun snak - også handling
I ACT er det at handle centralt. Vi takler om problemerne, men udarbejder også sammen en plan for, hvordan du kan handle og håndtere vanskeligheder i fremtiden. Vi ser på hvilke strategier, der virker for dig, og hvilke der ikke gør.

Hvad kan vi tilbyde dig?
Det kan være svært at overskue de forskellige muligheder for behandling. Her har vi opsummeret, hvad vi kan tilbyde dig.

Gratis meditationsprogram
Vi tilbyder et gratis meditationsprogram i forbindelse med vores nyhedsbrev. Klik på ikonet til højre for at tilmelde dig og få adgang.