Videregående uddannelse i ACT for psykologer og læger efterår 2017

Videregående uddannelse i ACT for psykologer og læger.  

Godkendt af Dansk Psykolog Forening og Dansk Psykiatrisk Selskab

 

Lær at anvende og integrere ACT med de metoder du allerede kender med 10 dages fordybelse i ACT.

 

Formål

Formålet med uddannelsen er, at deltagerne bliver så fortrolige med ACT, at de kan integrere det i deres daglige arbejde med klienter. Herunder:

  • At deltagerne får en grundlæggende fortrolighed med den teoretiske baggrund for ACT
  • At deltagerne lærer at anvende et bredt repertoire af metode fra ACT.
  • At deltagerne opnår større fleksibilitet omkring egen barriere og personlig fastlåsthed i forhold til at være en effektiv ACT-terapeut
  • At deltagerne får personlige erfaringer med metoden og modtager konstruktiv feed-back
  • At deltagerne bliver i stand til at anvende ACT i arbejdet med deres klienter

Målgruppe

Uddannelsen er rettet mod psykologer, læger og 25 % deltagere med anden uddannelsesmæssig baggrund. Tidligere erfaring med ACT er ikke påkrævet.
 

Indhold

Uddannelsen er opdelt i fem moduler. Alle moduler tages samlet. 

Modul 1: Teori og pædagogisk model 
Deltagerne vil få kendskab til den teoretiske baggrund for ACT: Relational Frame Theory (RFT), funktionel kontekstualisme, adfærdsanalyse og ekstentiel psykologi. Erfaring i anvendelse af pædagogisk model, hexafleks og seks ACT-principper: Kontakt med nuet, selv som kontekst, accept, afkobling af sproget (defusion), livsværdier og engageret handling.

Modul 2: Integration af metoderne
At integrere principperne fra ACT i arbejdet med klienter. Anvendelse af adfærdsanalyse og arbejde med terapeutisk målsætning om psykologisk fleksibilitet. 

Modul 3: Fleksibilitet i intervention gennem observation og opmærksomhed. Erfaring med mindfulness som redskab til oplevelses mæssig kontakt. Større opmærksomhed på egen fusion og undgåelse i klientkontakt.

Modul 4: Træning
Træning i motivational interviewing som er særdeles nyttig i forbindelse med ACT og klarlægning af værdier og motivation. Arbejde med "vanskelige" klienter. 

Modul 5: Træning
Træning i metoderne gennem rollespil og caseconceptualisering med afsæt i den lærte teori.
 

Form

Uddannelsen vil i stor udstrækning bygge på indsigtsbaseret viden. Det vil sige et stort antal øvelser, og erfaringsopsamling. For læring og erfaringsopbygning kan det være en stor fordel at være åben og inddrage sig selv i den træning, der foregår. 
 

Underviser

Psykolog Morten Hecksher, autoriseret og specialist & supervisor godkendt i psykoterapi.

 

Morten er ACBS Peer Reviewed ACT Trainer, dvs. at han er eksamineret af ACBS internationale komite for ACT trænere, som én af de eneste danske ACT-undervisere. Morten har omfattende efteruddannelse i ACT og mindfulness. Han har bl.a. gennemgået 4 årigt uddannelses forløb i ACT som deltager og medunderviser med psykolog, Ph.D. JoAnne Dahl, Uppsala Universitet og psykolog, Ph.D Tobias Lundgren, Stockholm Universitet. Siden 2008 har Morten udbudt ACT uddannelse for læger, psykologer og andre faggrupper. Ligeledes har han lavet mindfulness-trænerkuser siden 2004. Han har over 25 års klinisk erfaring og over 20 års undervisningserfaring. Yderligere har han skrevet bøger og artikler om mindfulness og ACT.
 

Anbefalet litteratur

  • Hayes, S. C., Strosahl, K. D., & Wilson, K. G. (2013). Acceptance and commitment therapy: Psykologisk fleksibilitet og mindfulnessprocesser. København: Hans Reitzel
  • Harris, R. (2011). ACT teori og praksis: Acceptance and commitment therapy. Viborg: Dansk Psykologisk Forlag

Dato'er

Kurset er udsat til foråret 2018.

 

Lokaler

KognitivGruppen

Rolighedsvej 38, 8240 Risskov

 

Om acceptance and commitment therapy (ACT)

ACT er en behandlingsform som intervenerer på tværs af diagnoser, med en målsætning om at leve en meningsfuld tilværelse i tråd med personlige værdier. Mange af de problemer vi møder i livet er uløselige. ACT har et sigte om at kunne skabe en adfærd i retning af det, der betyder noget eller får os til at føle os levende. Dette i modsætning til at stræbe efter at ændre eller regulere på omstændigheder, vi ikke kan ændre.

ACT har grundlag i adfærdsterapien med blandt forbindelse til Skinner. Herudover har ACT udviklet en sprogteori, Relational Frame Theory, RFT. I følge denne er en stor del af vores følelser og adfærd styret af sproglige betydninger som er indlejrede i den kontekst vi befinder os i. Gennem læring og erfaringer i livet vil disse sproglige betydninger kunne hindre os i en vital tilværelse, hvis ikke vi mestrer at kunne forholde os til dem på en opmærksom og bevidst måde.

Herudover har metoden afsæt i Funktionel Kontekstualisme. Det vil sige, at vi i behandlingen indretter vores intervention efter det, der kan skabe en bevægelse i retning af en værdibaseret vital tilværelse.

Metoden har også forbindelse til eksistentiel psykologi. Det faktum, at vi når vi bliver opmærksomme på de omstændigheder, der er tilstede i konteksten, har mulighed for at vælge. Et valg som på den ene side kan betyde at leve et liv i bestræbelsen på at undgå smerte, ubehag. Dette med den konsekvens, at vi bliver hæmmede i at gøre det, der er meningsfuldt for os. Metoden tilsigter at skabe plads eller accept til de omstændigheder, som altid vil være tilstede i vores liv, smerte, tristhed, tanker og gøre noget af det, der er meningsfuldt for os. 

ACT er en evidensbaseret terapiform. Der er lavet et stort antal undersøgelser indenfor mange forskellige problemområder, som vidner om signifikant effekt i retning af psykologisk fleksibilitet, større livskvalitet og mindre grad af negative symptomer som eksempelvis stress, angst og depression. 
 

Du kan læse mere omfattende information om ACT i afsnittet på hjemmesiden om metode.

 

Information

10 dages videregående kursus i ACT

  • 5 moduler af 2 dage hver
  • Fordybelse og træning i ACT
  • Fokus på praksis frem for teori
  • Underviser med ekspertise i metoden
  • Undervisningsmateriale, morgenmad, frokost og kage er inkluderet i prisen.

Prisen er 13.900,00 DKK (uden moms)

Underviser:

Morten Hecksher

Tilmeld kursus