ACT øvede

ACT øvede

Styrk dine ACT færdigheder til glæde for dig selv og dine klienter.

 

Formål

Formålet med kurset er at kunne styrke alliancen med klienten, og i højere grad intervenere funktionelt. Redskabet til dette er at øge behandlerens opmærksomhed på egne kropslige fornemmelser, impulser og tilbøjelighed til oplevelsesmæssig undgåelse.

 

Målgruppe

Kurset henvender sig til behandlere som har erfaring med mindfulness og ACT intervention og fokuserer på at forstå og anvende klientens og egne reaktioner funktionelt.

 

Indhold

Det primære formål med kursusdage er at fastholde dagsordenen om udvikling af psykologisk fleksibilitet. Det vil sige, at bedre klientens mulighed for at leve en tilværelse i tråd med værdi og meningsfuldhed. Det kan lyde enkelt, men det er det ikke nødvendigvis.

 

ACT intervention kan uden opmærksomhed på egne reaktive processer let blive styret af klientens agenda om at slippe af med symptomer, så som angst, depression eller stress. I forbindelse med kursusdagene vil vi øge opmærksomheden på behandlerens egne reaktive mønstre og funktionen af disse i forhold til egen regulering. Herudover tydeliggøre de reaktive mønstres tilstedeværelse i relation til forskellige typer af klientadfærd.

  

Kursusdagene vil primært fokusere på kontakten med klienten. I den forbindelse aspekter som: hastighed forbundet med klientkontakt, anvendelse af forklaringer i modsætning til proces arbejde, adfærd som overbeviser, beroliger, beskytter eller trøster og håndtering af situationer, hvor behandler har mistet overblikket. Herudover sessioner, hvor klienten vender tilbage med frustration over manglende effekt af interventionen eller tilbagevendende temaer, klient adfærd som kan trigge håbløshed eller manglende tro hos behandleren. Vrede eller irritation hos klienten.

 

Form

Kursusdagene vil i størst mulig omfang være oplevelsesorienterede og læringen indsigtsbaseret. Læringen vil kunne bidrage til behandlerens udvikling af eget ”selv som kontekst”. Det vil sige en øget opmærksomhed på de processer, der er tilstede i og udenfor behandleren og håndtering af dette på en funktionel måde.

 

Underviser

Psykolog Morten Hecksher, specialist og supervisor godkendt i psykoterapi. Morten er ACBS Peer Reviewed ACT Trainer, dvs. at han er eksamineret af ACBS internationale komite for ACT trænere, som én af de eneste danske ACT-undervisere. Morten har omfattende efteruddannelse i ACT og mindfulness. Han har bl.a. gennemgået 4 årigt uddannelses forløb i ACT som deltager og medunderviser med psykolog, Ph.D. JoAnne Dahl, Uppsala Universitet og psykolog, Ph.D Tobias Lundgren, Stockholm Universitet. Siden 2008 har Morten udbudt ACT uddannelse for læger, psykologer og andre faggrupper. Ligeledes har han lavet mindfulness-trænerkuser siden 2004. Han har over 25 års klinisk erfaring og over 20 års undervisningserfaring. Yderligere har han skrevet bøger og artikler om mindfulness og ACT.

 

Anbefalet litteratur

Acceptance and Commitment Therapy, Psykologisk fleksibilitet og mindfulness processer. Hans Reitzels Forlag 2013. Specielt kap 4-10.

 

Dato´er

Kurset er udsat til foråret 2018.

 

Lokaler

KognitivGruppen, Rolighedsvej 38, 8240 Risskov

 

Information

2 dages ACT øvede

  • Underviser med ekspertise i metoden
  • Undervisningsmateriale, morgenmad, frokost og dessert inkl. i prisen.
  •  

Prisen er 3.100,00 DKK (uden moms)

Underviser:

Morten Hecksher

Tilmeld kursus